At skifte spor er værre end som så…
Især hvis man har været eksponeret i medierne, så er det godtnok op ad bakke og en kamp mod fordomme for at få lov til at komme videre.
Jeg vil ikke løbe fra min “sidste flyvetur” i Stockholm, og jeg er stolt over det lykkedes, men hvorfor skal det begrænse folks opfattelse af, hvem jeg er, og hvad jeg formår? Det forstår jeg ikke, og det er nok det der har fået mig til at påstå:
Det værste man kan gøre ved et andet menneske, er at bedømme denne på baggrund af sine egne evner og formåen. INTET menneske er ens, og derfor har vi alle noget der måske kan bruges, men vi kommer aldrig så langt, hvis vi sætter hænderne op og siger: “Ja, ja, men jeg ved godt hvad han er for en!”
Jeg er nu – efter mange års kamp – forhåbentlig ved at bryde lydmuren, og jeg håber jeg med min sang og min musik kan gøre andre mennesker glade. Glade mennesker lever nemlig både bedre og længere…