“Fly Us To The Moon…”
At udgive en CD i disse “streaming tider” er et… Men at udgive et dobbeltalbum, det er vist helt ude i hampen…
Ikke desto mindre så skete det søndag den 23. juli 2017, hvorefter albummet “Fly Us To The Moon…” blev frigivet og dets dejlige numre kan erhverves, eller streames på diverse tjenester verden over… (Albummet kan også tilsendes, ved at benytte kontakt formularen)
“Fly US To The Moon…” er et dobbeltalbum med 22 sange i genren “Lounge Jazz” lavet i samarbejde med tidligere AC/DC guitarist, Larry Van Kriedt, UK.
Larry er ud af Jazzfamilie og søn af Jazzmusikeren David van Kriedt, og har siden sin barndom beskæftiget sig med musik. I mange år har Larry stået i spidsen for production af “Professionel Backing Tracks” af særdeles høj kvalitet, og dermed hjulpet mange solister, der rundt om i verdenen optræder på restaurationer, hoteller, krydstogtsskibe m.m.
For omkring 8 år siden begyndte jeg selv, at benytte disse “Backings” i mit “Verdens Mindste Big Band”, og har også fået lavet egne skræddersyede tracks. Eksempelvis er begge mine første CD’r: “All of Me… a’live!” og “Lazy Times…” baseret på indspilninger fra Larry van Kriedt og hans med musikere.
Dette samarbejde har så udviklet sig til et venskab, og ved en forespørgsel fra Larry i 2016: “Skal du ikke snart have lavet en ny CD?” udviklede samtalen sig til, at vi indgik et samarbejde, hvor jeg primært er vokalist, og Larry deltager som gæstesolist med sin guitar…
Jeg har gjort mine indspilninger/studieoptagelser hos, Lars Andreassen, “OutHouse Music” og alle disse spor var en tur omkring Larry i England…
Nummer for nummer dumpede de færdig mixede ting så op her på min lille fabrik, og en kritisk gennemgang lod kun de bedste slippe igennem., således vi den 23. juli 2017 kunne præsentere verdenen for en helt ny CD…
Albummet kan Downloades/Streames på alverdens medier, eller købes som “gammeldaws” CD hos Futti-Production.dk ved at rette henvendelse via “KONTAKT“…
Et lille “Smug-lyt” fås ved at klikke på afspilleren øverst yderst til højre….